mandag den 25. november 2013

Vi hygger


                      

Vi hygger, holder fri, møder sent, leger, laver perleplader og alt det andet, jeg havde håbet, vi ville gøre, imens jeg er på barsel!

Jeg er velsignet med børn med et godt sovehjerte, så indimellem kan vi simpelthen slet ikke nå i børnehave inden kl. 9 når aktiviteterne starter - så er der jo ikke andet at gøre end tage en fridag! 

Jeg nyder at kunne hente tidligt - jeg elsker at være på barsel, men må jo også tilstå, jeg når slet ikke det, jeg havde forventet... Det er som om tiden bare tonset derudaf, og hvem har givet mindstemanden lov til at blive fem måneder!

fredag den 22. november 2013

Theo's fisketur

 
        

Se lige, hvilken skøn barselsgave jeg har modtaget - rent faktisk er det sønnen :) Skønne Karina Bækkelund har kreeret disse, der er helt perfekte, jeg er vild med motivet, farverne og de skjulte symboler/tegn: T for Theo, og 13 for året han blev født :) 

Nu mangler han bare et værelse, hvor de kan pryde væggene - mindre detalje, vi håber at kunne bringe i orden inden for det næste år...

torsdag den 21. november 2013

Min model


                                                

Jeg overvejer om mit største barselsprojekt skal være at lære at strikke, men indtil da klarer mormor garn og pinde... Til stor glæde for model og modellens mor.

Apropos modellen, så er der kommet mere model :) gad vide, hvad de laver i den børnehave! Det umuliggør jo næsten at tage et billede, arme og ben flyver rundt i positioner, de ikke tidligere har været i og der danses - hun er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad der skal gøres når der skal fotograferes :) iPaden er bare ikke så god til billeder i bevægelse!

mandag den 18. november 2013

Sy til din baby: Sengerand 2.0

                      

Endelig færdig - det har efterhånden føltes som et Evighedsprojekt... Så nu mangler der bare velkro, men der er jo ingen, der kan se den pt. er lukket med nåle! 

Resultatet er jeg ret godt tilfreds med (beklager den ringe billedekvalitet, med blogger fra iPaden), synes farver og motiver er blevet rigtig gode :)

Men for at vende tilbage til endelig færdig, betyder det, jeg nu må starte på et nyt projekt - jeg er nemlig ret god til at starte og knap så god til at afslutte, så indimellem er jeg nødt til at lave aftaler med mig selv "...først når du er færdig med det, der allerede er i gang!" Ligesom med børnene, jo du må gerne lege med modelervoks, når du har ryddet puslespillet op!

Nu har jeg ryddet puslespillet op... Så hvad skal startes? 
Krea to do liste:
- nederdel til størstebarnet 
- bukser til mindstebarnet
- guldfisk til en god veninde
- ærteposer som julemanden har bestilt
- eller skulle jeg afslutte endnu et uafsluttet hækleprojekt


søndag den 17. november 2013

Når barnet vil selv


                       

Størstebarnet er lige blevet 4 år - hvilket er en skelsættende milepæl... Dagligt får vi at vide, at hun nu er fire år :) Hvilket har medført, at der nu er en helt masse nye ting, hun bare kan, udelukke fordi hun har rundet det skarpe hjørne! 

Men det er ikke helt problemfrit - i dag foldede hun sin første papirflyver, selv! Men det krævede sin del frustrationer og en helt masse tårer... "Den driller mig mor!" Men hun ville selv, og var næsten grædefærdig (igen), da den ikke rigtig ville flyve... Så mutti her snydefløj den lidt - I ved med ret så ført hånd :) 

Det er fantastisk at være 4, men også ret hårdt. Det samme at være mor til en på 4 - fantastisk, men tiltider også lidt hårdt :)

tirsdag den 12. november 2013

Sy til din baby: Sengerand

Ja, så gik næsten halvdelen af november før mit første indlæg til "Sy til din baby" kom... Hvad sker der for, at jeg er på barsel og bare ikke har tid nok?







Jeg har nu af flere omgange været igang med sengerand til mindstebarnet... Planen var, at projektet skulle være færdig, når han skulle fra vuggen til tremmesengen! I nat er tredje nat i tremmesengen UDEN sengerand, men nu skal den være færdig - måske i morgen...




tirsdag den 5. november 2013

Anderledes krea





Det her er en helt ny måde for mig at være kreativ på... Men bestemt ikke sidste - hvor er det en fed fornemmelse, når noget, man slet ikke havde forventet, lykkedes!

En veninde inviterede til Krea-popart lørdag... Jeg må jo nok indrømme, at det mere var rødvinen, der lokkede end tanken om maling m.m. Havde dog også meldt ud, at jeg formentlig ville være mere sociale end kreativ - heldigvis blev det ikke godtaget :) Jeg er så glad for resultatet.

Jeg er også med i 'Sy til din baby', men lige nu er det ret vigtigt her hjemme at huske storesøster, der på ingen måde har reageret på lillebrors ankomst (måske er den den, der komme nu), i hvert fald har hun for tiden let til tårer... Hvilket mor her har det lidt svært med - hun er jo min lille pige...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...