tirsdag den 28. august 2012

Glaaaade jul...


"Mor, vi skal også have juletræ ik?"  Sådan lyder det jævnligt fra Spralbassen...

Når vi er i haven, danser  hun lystigt rundt om flagstangen, der agerer juletræ, og synger "Glade jul, glaade jul, glaaaade jul..." Tænk sig at have et barn, der glæder sig så meget. Nu håber jeg virkelig, julen lever op til hendes forventninger.

Hendes store passion for julen har hun fra moderen, men ikke mindst fra flere måneders hygge med Bamses julerejse og Cirkeline - måske skulle vi have rationeret lidt på disse hyggestunder, men der er nu noget sødt over barnet, der står og rykker i gardinsnoret, imens hun forventningsfuldt siger: "Kom sne, kom gaver - til MIG!"

Uha, kan mærke, hun slet ikke er den eneste, der glæder sig... - hvornår mon, det er for tideligt at hente det juletræ ;)


torsdag den 16. august 2012

Give away

Min allerførste give away... hæklet legemad til spralbasser!

Der er ikke nogen speciel årsag, men bare fordi...

2 pandekager
1 franskbrødsmad med ost og agurkeskiver 
1 spejlæg
2 tebreve 


Alt sammen hæklet som det nedenfor... og kan vaskes (super praktisk).


Har du lyst til at deltage, skal du bare skrive en kommentar. Hvis du ikke har en blog - så skriv evt. din mailadr.

Vinderen trækkes d. 15. sep. Husk selv at tjekke om du har vundet :) 

mandag den 13. august 2012

Mormors gamle kommode

Da min mormor for ret så mange år siden flyttede hjemmefra som 16 årig (eller i hvert fald noget i den retning), fik hun denne kommode til at tage med. 

Og for fire år siden, da min bedstefar døde stod den tilbage i huset, da alle havde tage, hvad de ønskede... Jeg tænkte perfekt, den nupper jeg... Så kom Alberte til verden og den blev malet hvid og lyserød, fik nye greb og fyldt med tøj. Men der gik jo ikke lang tid, før tøjet fyldte for meget og legetøjet overtog gulvpladsen - Ak! Så det sidste år har den stået i legehuset, men det er synd for kommoden, den har ikke godt af fugten og får en masse skrammer.

                          

Jeg ville i bund og grund ønske, jeg havde evnerne til at male den en fiks og frisk farve og så trylle lidt med noget tapet - I ved som, der er så mange, der gør her inde - men jeg kan allerede nu fornemme, det vist aldrig rigtig bliver godt. Og så er der lige det med pladsen, det er nok det afgørende - hvor?

Så spørgsmålet er skal, skal ikke give den væk? - Til en, der kan trylle!

tirsdag den 7. august 2012

Herrens Mark

Her er den så Herrens Mark... fandt den helt tilfældigt! Godt nok har jeg altid synes, at Mols er en af Guds bedste pletter her på jorden, men at Herrens Mark ligfrem ligger der...

Jeg er delvist opvokset på Mols, dvs. i alle ferierne. Mine bedsteforældre havde en af de gårde, man ellers kun ser i gamle danske film... firelænget, bindingsværk, blå porte, stokroser langs muren, svaler under taget og en ged i den nedlagte stald! 

Alberte og jeg tog i sidste uge en rigtig tøsetur til Mols - og besøgte oldefar. Nogle gange ville jeg ønske, jeg kunne blive 10 år igen... 


lørdag den 4. august 2012

En skøn dag...

I dag har bare været en skøn dag... traditionen tro holder vi fætter/kusinefest (inkl. mostre, onkler og børn) den første weekend i august - i år hos os! 

Vi overrender ikke hinanden de resterende 364 dage om året - så i dag er bare så... dejlig.  Masser af mad (da jeg tilsyneladende er overraskende dårlig til at disponere indkøb og kokkerering til 21...), børn der bare leger og leger og leger, og pandekagebagning i eftermiddagens eneste byge!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...