onsdag den 14. marts 2012

Et grønt kompromis


For lang tid siden faldt jeg for disse børnestole - men hos en af Bertes dagplejesøstre... Hvor heldig kan man så være, at jeg til årets (2011) første julemarked fandt tre af slagsen! Men nu er jeg jo en af den slags typer, der så tænker, har hun brug for dem, er der plads til dem, hvad synes manden... Så jeg gik fra julemarkedet med en skøn lille hjerte-udstiksform (der et bare så typisk mig).

Julen blev efterfølgende brugt til at overveje ovenstående spørgsmål og i bedste Sherlock Holmes stil at finde dem igen. I forhold til spørgsmålene, havde jeg besluttet mig for følgende: Har hun brug for dem - et behov kan skabes... Er der plads til dem - Hun er vist også ved at være for stor til noget af det her legetøj (reelt nok) Hvad synes manden - Han har ikke set dem, derfor har han ikke en holdning :)

Men det havde han, en holdning altså. Han synes, de var forfærdelige - så vi lavede et grønt kompromis og bøgestolene blev malet. Så nu er alle glade - ikke mindst Berte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak, fordi du gav dig tid til at kommentere på mit indlæg - det sætter jeg pris på.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...