onsdag den 28. marts 2012

Karina Bækkelund - Give away




Skønne Karina, tro veninde gennem flere år med et utroligt overskud og evig glæde (selv om hun for kort tid siden omtalte sig som en sur gammel ged :) ) - og virkelig dygtig designer... har denne give away på sin blog.
Du har mulighed for at vinde en pakke med 4 skønne A6 print af illustrationer lavet i perioden 2008 til nu. Så hop videre til bloggen her - det er for godt til ikke at være med.

søndag den 25. marts 2012

Ellys kys

Da jeg var barn (uha, føler mig med denne sætning pludselig vældig gammel...) bagte nabokonen, Elly, disse helt fantastiske kyskager med chokoladestykker i. Det er endnu ikke lykkedes nogle i min familie at lave dem helt som hende. Hendes kys stod som flotte hvide toppe - vores som halvflade...  Smagen er da heldigvis den samme.


Skulle nogle få lyst:

3 æggehvider
3 spsk. eddike
3 kopper sukker (I ved de små oldemorkopper)
Chokolade efter behov og evt. nødder.

Bland det hele sammen til massen er godt stiv.
Afsæt store toppe og bag v. 120-130 grader (alm. ovn) i ca. 1 time.

Mine skulle have 1 time og 20 min. v. 125 grader.

mandag den 19. marts 2012

Blomster til mor...

Skønt at hente tøsen og blive overrasket med blomster!

Jeg ville oprigtigt ønske, jeg var god til at holde blomster, men nej. Jeg elsker friske blomster i buketter, det er bare så kort tid, de stå. - Urtepotter har vi faktisk ikke en eneste af, jeg giver vores manglende vinduskarme skylden, men i virkeligheden er det nok egentlig, fordi vi ikke får dem vandet, med tryk på slet ikke... (Så her har vi taget ved lære af vore fejl, og konsekvensen er, at de eneste blomster, vi fast har i hjemmet, er dem Berte beriger os med - ikke at de ikke også er de skønneste af slagsen.)

onsdag den 14. marts 2012

Et grønt kompromis


For lang tid siden faldt jeg for disse børnestole - men hos en af Bertes dagplejesøstre... Hvor heldig kan man så være, at jeg til årets (2011) første julemarked fandt tre af slagsen! Men nu er jeg jo en af den slags typer, der så tænker, har hun brug for dem, er der plads til dem, hvad synes manden... Så jeg gik fra julemarkedet med en skøn lille hjerte-udstiksform (der et bare så typisk mig).

Julen blev efterfølgende brugt til at overveje ovenstående spørgsmål og i bedste Sherlock Holmes stil at finde dem igen. I forhold til spørgsmålene, havde jeg besluttet mig for følgende: Har hun brug for dem - et behov kan skabes... Er der plads til dem - Hun er vist også ved at være for stor til noget af det her legetøj (reelt nok) Hvad synes manden - Han har ikke set dem, derfor har han ikke en holdning :)

Men det havde han, en holdning altså. Han synes, de var forfærdelige - så vi lavede et grønt kompromis og bøgestolene blev malet. Så nu er alle glade - ikke mindst Berte.

søndag den 11. marts 2012

Snitblomster, legehus og urtehave

Godt nok har jeg skrevet tidligere, at urtehaven mere eller mindre er opgivet. Hvilket i virkeligheden betyder, den er blevet reduceret til tre højbede - et med krydderurter, et med jordbær og et med (?) hvad nu lige vi bliver enige om i år... Helt klart gentager vi successen med ærter fra sidste år - masser af ærter. Men hvad, der skal flankere dem i år, er endnu uvist, gulerødder, løg, rødbeder...


Snitblomsterne er købt til Berte og skal sås omkring legehuset. Tror min begejstring på nuværende tidspunkt er større end hendes. Lige nu ynder hun at plukke de fine krokusser, vi har sat i græsset.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...