fredag den 21. december 2012

Duften af jul

Hvert år til jul laver jeg brændte mandler - resultatet er lige spændende hvert år :) Jeg bryder mig ikke om dem, hvis de får så meget, at karamellen bliver helt blanke, men sukkeret skal alligevel være smeltet og ikke alt for knasende - ja, ja, vi har alle vores særheder...


I år er en helt anden version - min veninde var i sensommeren et smut i Australien og bragte med hjem alle materialerne til brændte mandler a la Australia. Så ikke mandler i år, men en ny slags nødder, jeg ikke har smagt tidligere, minder lidt om paranødder, men sødere. Sukkeret tilføjet vanilje og kanel - jeg siger jer, der dufter som aldrig før af jul i det lille hjem.

søndag den 16. december 2012

Fra Klabautermanden

Vi har hygget... sådan rigtig hygget de sidste par uger med gran, julepynt og snolder! Så meget, at det ikke er blevet til et eneste indlæg! Så hermed lidt julestemning fra vores lille hjem.


Julestrømpen lavede jeg til Alberte, da jeg var hjemme på barsel - materialerne er købt på nettet fra USA. Det tog så lang tid at få den færdig, at det var godt, der gik flere måneder, inden jeg skulle se på den igen :) Men nu er jeg ret stolt af resultatet, og dagligt benyttes den af julemanden - der her i hjemmet er den glade giver.


For et par år siden var en rigtig nær ven udstationeret for FN i Golanhøjderne og medbragte denne fine udskæring med hjem fra et besøg i Betlehem (eller var det Jerusalem) - uanset sætter jeg stor pris på den. Nu gør vi os parart til at sende ham afsted igen - denne gang til Afghanistan, mit hjerte hamrer afsted, og jeg har ondt i maven, men han gør verden et bedre sted - det er jeg nødt til at tro på!


Muse-trappen, sådan i bogstavligset forstand, har jeg fået af Karina - sådanne mus er velkommen her hos os... ellers skal alle former for kravl af den art vogte sig.



Sidste juleminde er det ældste - da jeg var barn sejlede min far for rederiet J.Lauritzen. To gange var jeg afsted med ham og min mor, første gang til Mellemamerika anden gang til Mellemøsten under golfkrigen. Fra tiden husker jeg kun brudstykker, som hvor vi sad i messen og spiste, i hvilket skab sodavandene stod og så historien om klabautermanden! Kim, der var første styrmand (tror jeg), og min første store forelskelse :) fortalte historien om klabautermanden: På Broen i skabet længst til venstre, der holder han til, skibets julemand eller nisse om man vil - ingen har nogen sinde set ham, men han vover sig ud søndag formiddag kl. 10, når alle er til gudstjeneste...

En dag lå dette julehjerte flettet af søkort, farvelagt med tuds og fyldt med slik til mig: "Glædelig jul  - Fra Klabautermanden..."

mandag den 19. november 2012

Argh, men altså...

Er indledningen på dette tvedelte indlæg.

Argh, men altså den sidste måned har været - lige til at rive ud af kalenderen! Eleverne har været... en udfordring er vist den politiske korrekte betegnelse. Internettet har haft sin helt egen vilje, der på ingen måde har båret præg af at være samarbejdsvillig og ikke nok med det, fik det vaskemaskinen med på sit lille oprør! 

Og så til den anden del...

Argh, men altså er hun ikke skøn, min lille 3. årige, hvis yndlingssang er "Bertes fødselsdag" og pt. bruger hun en masse tid på at pynte det imaginære juletræ, hun dagligt fælder ved opvaskemaskinen for at plante det midt i stuen, hvor der bedre er plads til at danse om det...



søndag den 28. oktober 2012

Roser til Agnes...

Endnu engang beklager jeg kvaliteten af billedet - mit (som i virkeligheden slet ikke er mit, men mandens - derfor også mit :)) kamera har vi glemt...

Men roserne er Agnes's, en rigtig lækker lille sag er hun - så på anmodning fra hendes mor, hæklede jeg disse til hendes fluenet.


Opskriften har jeg fra denne blog, så helt utrolig nemme at lave - og helt klart ikke de sidste jeg har hæklet, men lige nu er der ret mange punkter på "Krea - to do listen" inden den igen står på hæklede roser...

tirsdag den 9. oktober 2012

Forestil dig...

...et billede af jordskokker, spidskål, kartofler, dild, estragong, bacon, fersk kylling, torsk, æg og en halv indkøbsliste mere fra Go'morgen Danmarks madplan. Et sådant billede burde der have været her! Men nu skete der så det, at alle indkøbene ligger i køleskabet, fryseren og diverse skabe, inden jeg kom i tanke om et billede.

For et par år siden forsøgte vi os med en anden madplan, der var en stor succes i 3 uger, men så kom retterne bare til at køre i ring.

Åh, bare tanken om ikke at skulle handle ind hver dag... ja, det behøver man jo heller ikke gøre, selv om man ikke følger en madplan, men sådan er det altså bare ikke her hos os. Og totalt ustrukturerede indkøb er på ingen måde økonomiske, og så er der jo bare bonusen med nye retter og måske lidt sundere end - "Hjælp jeg står i Rema 16.55, hvad skal vi have?"

Så velkommen madplan - håber, du er kommet for at blive!

lørdag den 6. oktober 2012

Efterårs pude


Jeg elsker min have... Virkelige elsker den, det har nu også taget et par år, men nu er den ved at være der... Æren er mandens - der er simpelthen bare visse fordele ved at være gift med sin helt egen anlægsgartner.

Så lige nu står denne pude af asters og blomstre på livet løs... Netop nu hvor alt andet er ved at visne ned - livet er skønt!

mandag den 1. oktober 2012

Efterlysning...

For et par uger siden for jeg vild i Blogland... Det i sig selv er der nu ikke noget galt i, men... Nu kan jeg ikke finde tilbage til den skønne pigekjole, jeg er pladask faldet for. 

Kender I det, når man tænker "Det kan jeg da nemt finde igen!"

Så hjæææælp.

Kjolen var 'home made', syet i retrostof (orange/gul) med andet stof til ærmerne og rigtig fin stribet rib fra albuerne og ned. Sååå sød.

søndag den 30. september 2012

Albertes bog


Fredag aften var vi til afskedsmiddag hos Albertes dagplejemor - sikke en fantastisk afslutning! 

Jeg tvivler på, det er gået op for Alberte, at en epoke er slut - Hun er helt klar over, hun i morgen skal starte i børnehave (ingen tvivl om det). Men om hun rent faktisk er klar over, hun ikke længere skal ned til Karin, det tror jeg ikke, hun er helt bevidst om. 


For 2 år siden på den første dagplejedag afleverede vi denne "Barnets bog" med to sider i... I fredags fik vi den tilbage, nu som en regulær bog - "Bogen om Alberte". Karin har altid være helt fantastisk til at fortælle om hendes dag, alligevel var det en kæmpe oplevelse at bladre den igennem...

fredag den 28. september 2012

Hvem sagde børnehavebarn?


Så er to år gået... og på mandag træder de to små dagplejesøstre ind i en helt ny verden - sammen. 

I aften er der afskedsmiddag hos helt fantastiske Karin... Puha, men hvor er vi taknemmelige for de forgangne to år. Det er stort at aflevere sit barn til en anden og ikke uden en klump i maven, men vi har fået alt!

Så nu sidder moderen endnu engang med klumpen i maven - for hvem sagde børnehavebarn?!

lørdag den 22. september 2012

Mormor-made

 Et billede i farten...


Mormor har været igang  med strikkepindene! Både Alberte og jeg er svært tilfredse med resultatet. Blusen er lavet af rester fra mormors gemmer - og der er meget garn!

Alberte mener dog, den 'kilder' lidt - åh nej, det vil bare være sådan en skam, hvis den skulle ende sine dage i skuffen (Den holdt en hel dag i Legoland, så måske der er håb forude!)

torsdag den 20. september 2012

Garn med posten



Se, hvad der kom med posten i dag!

På bloggen Tusindfryd var der i weekenden oprydningssalg - Er det ikke bare skønt, når nogens "det skal jeg vist ikke bruge mere" kan blive til andres "det har jeg vist lige brug for"! I dette tilfælde min mors...

Jeg hækler, min mor strikker - dejlige trøjer, kjoler, huer m.m. Alberte elsker dem. (Lige nu er hun dog inde i en periode, hvor hun (Alberte, ikke min mor :) ) ikke gider prøve noget som helst - heller ikke den flyverdragte jeg proppede hende i i lørdags!)


mandag den 17. september 2012

Madpakke

                             
                                    

Hermed er madpakken (i bogstavligste forstand) klar til at blive sendt afsted.

Beklager den dårlige billedekvalitet.

lørdag den 15. september 2012

Og vinderen blev...


Tillykke til Barbara, der har bloggen Fru Obenhaupt - jeg håber, pandekagerne m.m. falder i jeres smag. Hvis du sender mig en mail (Oesterhoejsvej28@gmail.com) med din adr. så jeg sender det afsted i starten af næste uge.

Og tusind tak til alle jer, der har deltaget - man vokser jo et par cm af alle de dejlige kommentarer.

tirsdag den 28. august 2012

Glaaaade jul...


"Mor, vi skal også have juletræ ik?"  Sådan lyder det jævnligt fra Spralbassen...

Når vi er i haven, danser  hun lystigt rundt om flagstangen, der agerer juletræ, og synger "Glade jul, glaade jul, glaaaade jul..." Tænk sig at have et barn, der glæder sig så meget. Nu håber jeg virkelig, julen lever op til hendes forventninger.

Hendes store passion for julen har hun fra moderen, men ikke mindst fra flere måneders hygge med Bamses julerejse og Cirkeline - måske skulle vi have rationeret lidt på disse hyggestunder, men der er nu noget sødt over barnet, der står og rykker i gardinsnoret, imens hun forventningsfuldt siger: "Kom sne, kom gaver - til MIG!"

Uha, kan mærke, hun slet ikke er den eneste, der glæder sig... - hvornår mon, det er for tideligt at hente det juletræ ;)


torsdag den 16. august 2012

Give away

Min allerførste give away... hæklet legemad til spralbasser!

Der er ikke nogen speciel årsag, men bare fordi...

2 pandekager
1 franskbrødsmad med ost og agurkeskiver 
1 spejlæg
2 tebreve 


Alt sammen hæklet som det nedenfor... og kan vaskes (super praktisk).


Har du lyst til at deltage, skal du bare skrive en kommentar. Hvis du ikke har en blog - så skriv evt. din mailadr.

Vinderen trækkes d. 15. sep. Husk selv at tjekke om du har vundet :) 

mandag den 13. august 2012

Mormors gamle kommode

Da min mormor for ret så mange år siden flyttede hjemmefra som 16 årig (eller i hvert fald noget i den retning), fik hun denne kommode til at tage med. 

Og for fire år siden, da min bedstefar døde stod den tilbage i huset, da alle havde tage, hvad de ønskede... Jeg tænkte perfekt, den nupper jeg... Så kom Alberte til verden og den blev malet hvid og lyserød, fik nye greb og fyldt med tøj. Men der gik jo ikke lang tid, før tøjet fyldte for meget og legetøjet overtog gulvpladsen - Ak! Så det sidste år har den stået i legehuset, men det er synd for kommoden, den har ikke godt af fugten og får en masse skrammer.

                          

Jeg ville i bund og grund ønske, jeg havde evnerne til at male den en fiks og frisk farve og så trylle lidt med noget tapet - I ved som, der er så mange, der gør her inde - men jeg kan allerede nu fornemme, det vist aldrig rigtig bliver godt. Og så er der lige det med pladsen, det er nok det afgørende - hvor?

Så spørgsmålet er skal, skal ikke give den væk? - Til en, der kan trylle!

tirsdag den 7. august 2012

Herrens Mark

Her er den så Herrens Mark... fandt den helt tilfældigt! Godt nok har jeg altid synes, at Mols er en af Guds bedste pletter her på jorden, men at Herrens Mark ligfrem ligger der...

Jeg er delvist opvokset på Mols, dvs. i alle ferierne. Mine bedsteforældre havde en af de gårde, man ellers kun ser i gamle danske film... firelænget, bindingsværk, blå porte, stokroser langs muren, svaler under taget og en ged i den nedlagte stald! 

Alberte og jeg tog i sidste uge en rigtig tøsetur til Mols - og besøgte oldefar. Nogle gange ville jeg ønske, jeg kunne blive 10 år igen... 


lørdag den 4. august 2012

En skøn dag...

I dag har bare været en skøn dag... traditionen tro holder vi fætter/kusinefest (inkl. mostre, onkler og børn) den første weekend i august - i år hos os! 

Vi overrender ikke hinanden de resterende 364 dage om året - så i dag er bare så... dejlig.  Masser af mad (da jeg tilsyneladende er overraskende dårlig til at disponere indkøb og kokkerering til 21...), børn der bare leger og leger og leger, og pandekagebagning i eftermiddagens eneste byge!


tirsdag den 31. juli 2012

Knap på knap...

Synes lige, hende spralbassen skulle have en nederdel mere, når nu den anden blev så fin! Faktisk er der stof til endnu en.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, knapperne var nogle, jeg havde liggende i gemmerne, men jeg har ingen gemmer! Så rent faktisk har knapperne kostet mere end de to nederdele tilsammen i stof :) 



mandag den 30. juli 2012

Hæklede pandekager - DIY

Pandekagerne er nok det største hit af dem alle... det er jo sådan nogle, Rasmus Klump spiser!
I bund og grund er de nok også de letteste at lave, men pandekager kan man jo næppe få for mange af.


Opskrift

Nål str.: 3 eller 3½ alt efter hvor faste man ønsker dem (3½ så bliver de dejlig lette at rulle)
Garn: Bomuldsrester

Lav en magisk ring med 6 masker - saml med 1 km.
1. omg.: Hækl 2 fm i hver m. afslut med 1 km.
2. omg.: *Hækl 2 fm i første m., derefter 1 fm i næste m.* gentag omgangen ud - afslut med 1 km.
3. omg.: *Hækl 2 fm i første m., derefter 1 fm i de næste 2 m.* gentag omgangen ud - afslut med 1 km
4. omg.: *Hækl 2 fm i første m., derefter 1 fm i næste 3 m.* gentag omgangen ud - afslut med 1 km
5.-? omg.: Fortsæt med at øge antallet af fm - * Hækl 2 fm i første m., derefter 1 fm i næste X m.* - afslut med 1 km.

Stop når pandekagen passer til panden - hos os er det ca. 13 cm i diameter.

søndag den 29. juli 2012

Hæklede tebreve - DIY

Vores datter fik i 1 års fødselsdagsgave et IKEA køkken - men et køkken uden mad er ikke meget værd. Derfor fandt jeg hæklenålen frem og har nu de sidste par år hæklet gulerødder, spejlæg, tebreve, ostemadder m.m. Det har været en stor succes for både mor og datter...



Men opskrifterne var svære at finde... så langt det meste er homemade :)
Jeg forsøger med en DIY, hvis andre har lyst til at prøve. Hvis I benytter opskriften, henvis da gerne hertil :)

Opskrift


Nål: nr. 3
Fyld: fiberfyld
Garn: Bomuldsrester :)

Tepose:

1. omg.: Start med 8 lm
2. omg.: Vend 7 fm tilbage afslut med 1 lm 
3. - ? omg.: Fortsæt som ovenfor til stykket måler 9 cm

Mærkat:

1. omg.: Start med 5 lm
2. og 4. omg.: Vend 4 fm tilbage afslut med 1 lm

Fold stykket og sy det sammen i den ene side og toppen...


Sy på tværs ca. 1/3 fra toppen.
Put fyld i og sy siden sammen.


Træk garnet gennem teposen og hækl 14 lm.


Hækl 1 fm gennem mærkatet vend og hækl km tilbage ad snoren.



Vupti tebreve med skovbær og mynte :)


mandag den 16. juli 2012

Solbær

Her er så første års høst af solbær - præcis 1 kg.
De tidligere år har jeg hapset hos familie og venner, men i år altså egen avl - bare lige til at blive rigtig glad af!  

Vores urtehave er meget beskeden, derfor forsøger jeg i smug at udvide den dvs. med solbær rundt om legehuset og rabarber i staudebedet, men helt ærligt, så tror jeg manden har luret mig...




lørdag den 14. juli 2012

Fisk...


Vi startede ferien med at køre en tur til Snaptun for at fange krabber - det var en kæmpe succes. De efterfølgende dage hang Alberte hen over armlænet på lænestolen i stuen, med en tilfældig fundet snor, der simulerede fiskestang/krabbefanger og forsøgte på bedste vis at fange, de ikke eksisterende smådyr på bunden af trægulvet. Så i aftes kreerede jeg denne fisk efter opskrift fra denne blog Haxan Sytant - det er så dejlig, når folk deler, og det, de deler, er til at forstå :)

Så fisken er nu pålimet en magnet og venter blot på fiskestangen - og resten af fiskene, jeg er nu ikke helt sikker på, det er en stimefisk, men måske mere en "Mig i mine TO venner svømmer lige en tur her forbi!" :)

Rundt på rundt på rundt...

Jeanette, der har bloggen Lutteridyl, havde for et stykke tid siden en rund pude på bloggen og har været sød at læggen en DIY ud her, og så var det lige til at gå til. Dog krævede puden lidt mere garn, end jeg først havde troet, derfor er bagsiden lavet af diverse rester i blå nuancer.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, der går rigtig lang tid, før end jeg skal hækle noget som helt rundt igen :)

Jeg kan klart anbefale et kig forbi Jeanettes blog, den er super inspirerende og så er der mange, rigtig mange fine DIY også til os nybegyndere - måske lige præcis til os nybegyndere...

tirsdag den 10. juli 2012

Vimpler...



Så er første lille dreng ankommet - og første barselsgave færdig lavet... 
Faktisk er alle tre vimpler (jep to små mere her i sensommeren) mere eller mindre færdige. Den sidste månede har jeg hæklet 80 af disse små trekanter, så i aften har jeg ladet hæklenåen ligge og istedet  lavet 6 glas jordbærmarmelade.


Opskriften er jeg spændt på, da den oprindelige er blevet væk, skal lige have fat i min tante inden jordbærhøsten næste år... men mon ikke denne også smager af jordbærmarmelade?



søndag den 1. juli 2012

Blomst på blomst


               For et par år siden lavede vi et staudebed, og nu 
               viser det sig fra sin allerflotteste side. Det er en sand 
               fornøjelse at gå tur i haven - og til forskel fra sidste 
               år er der i år blomster nok til at tage ind af! 





onsdag den 27. juni 2012

At hækle på svensk - til prinser og prinsesser



















Mest virkat denne skønne svenske blog har alt eller i hvert fald rigtig meget af alt det, jeg godt kan lide - Tænker, at jeg med dette indlæg, kan minde mig selv om... at disse dog er for lækre og er på min "Når nu du får masser af tid, så er det det her, du skal igang med... - liste" Gad vide om mit svenske stadig er godt nok til, at jeg kan give mig i kast med dem...

Billedet er lånt fra bloggen, hvor også opskriften findes.

mandag den 25. juni 2012

Barbapapa og Børnecancer Fonden



Jeg var netop inde på Bolig Livs hjemmeside - der på forsiden har en masse sommerferie DIY - Og med en datter, der er helt forgabt i Barbapapa, ja så kan det jo kun gå for langsomt.

Mest virkat hedder den svenske blog, hvorfra billedet er lånt og som også har været så sød at lægge opskrifterne ud helt gratis - og med opfordringen om istedet at donere pengene til Børnecancer Fonden. Hvilket fantastisk tiltag - som man da kun kan støtte op om!

søndag den 24. juni 2012

Orange





Orange - er tydeligvis ikke det, der præger vores hjem mest...

Her har det regnet og regnet og regnet - ja nærmest hele dagen, så det var helt skønt med en lille tur i haven - de fine tagetes er Albertes og står på verandaen ved legehuset.

Billedet af gulerodssalaten er fra Claus Meyers Salatværkstedet - vi har endnu ikke teste den, men den ser utrolig indbydende ud.

Ferie... ferie, ferie - næsten

De sidste 4 år har jeg haft 9. klasse til lidt af hvert, i år blev kristendom så trukket ud! Så de sidste par uger har den stået på lignelser, Biblen, den ottefoldige vej, etik og musik - for derefter at skifte til grundloven, Montesqueiu, integration og velfærd, men nu - nu er der sommerferie (mentalt i hvert fald) officielt dog først på fredag :)

Familien har lidt under min forberedelse, hvilket har resulteret i skovtur indenfor et par gange - for at undgå at pakke det hele sammen. Men tror helt ærligt ikke, Alberte opfattede det som den helt store lidelse (tæppe på gulvet, madpakke, drikkedunk og mor og far).

Gul

Alt blogge i farver... er slet ikke min idé, men derimod Snullemors... en lille leg er altid sjov! Så søgte i går med lys og lygte for at finde gult i vores lille hjem. Alt sådan mere eller mindre, hvad jeg faldt over viste sig at være Albertes, så derfor fik hun sine egne billeder!

Kom gul - kom glad - kom sommer...


søndag den 17. juni 2012

Hjemmegjort...




Syning har aldrig rigtig være mig... men efter jeg her i blogland er faldet over denne fine model (både her og her). Ja så blev det søndagens projekt! Hvor nemt er det lige... Ja, altså at sy den, at få datteren til at prøve den, er straks en helt anden sag - af de mere besværlige af slagsen. Tror desværre, den er en smule for stor :(

De hæklede blomster er fra Syslemoster - endelig en opskrift, der var lige til at gå til!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...